<<<

Efterlysninger

Mit arbejde med at finde oplysninger om mine forfædres liv har bredt sig til også at omfatte interesse for lokalhistorie. Desuden arbejder jeg med at samle oplysninger om forskellige slægter med sønderjysk oprindelse. Jeg efterlyser derfor oplysninger om disse emner:

Slægter:

Vognsen/Vogensen/Wognsen/Wogensen/Wogenson/Vonsen:
Denne slægt har sin oprindelse i sognene omkring Haderslev, men er i dag spredt til flere lande. Navnets stavemåde varierer en smule gennem tiden, men jeg betragter familierne som én slægt.
Plov/Plow: Plovslægten har sin oprindelse i sognene nord for Haderslev, men findes ikke i Danmark mere. Efterkommere lever i Amerika.
Fintus: Slægtsnavnets oprindelse er uvis, men slægten har levet omkring Haderslev siden 1800. Efterkommere lever i Amerika.
Jacobsgaard/Jakobsgaard: Slægten har sin oprindelse på gården "Jakobsgaard" i Hammelev sogn, Haderslev amt. Efterkommere lever både i Danmark, Tyskland og Amerika.
Greisen/Grejsen: Slægten har levet i flere generationer i Vedsted og Maugstrup sogne, Haderslev amt.
Tagmose/Tagmos/Tagmoes: Slægtsnavnets stavemåde findes i forskellige varianter. Dens oprindelse er i Felsted sogn, Aabenraa amt.
Rüter: En tysk slægt fra området omkring det nordlige Ditmarsken.

Personer:

Hestehandler Mathias Lorentzen: Jeg efterlyser billeder eller historier (erindringer) fra personer, der husker Mathias Lorentzen 1889-1960. Han var hestehandler, først i Mølby, Oksenvad sogn og senere i Haderslev.
Bakken Iversen: Jeg søger oplysninger om Bakken Iversen, født 15-09-1828 i Bækmark, Vejrup sogn.
I 1845 tjener han i Rise sogn, Aabenraa amt. I 1853 tjener han i Agerskov sogn, Haderslev amt. Herefter kan jeg ikke finde ham mere.........
Nommen Jensen Hansen: Han er født 09-05-1888 i Løjt Kirkeby. I 1912 emigrerer han til USA med sin hustru og søn. Jeg søger efter efterkommere.
Jesse Rossen: Han er født omkring 1864 og udvandrer til Amerika.

Lokalhistorie:

Øster Løgum Fattiggård: Jeg vil gerne høre fra nogen, der ligger inde med materiale (billeder eller tekst) vedrørende fattiggården i Øster Løgum
Skoler i Sønderjylland: Jeg efterlyser gamle fotografier fra sønderjyske skoler, hvor man ser alle eleverne opstillet foran skolen. Jeg er specielt interesseret i disse skoler:
Tråsbøl i Felsted sogn; Genner og Øster Løgum; Maugstrup; Oksenvad; Vedsted; Hoptrup; Sønder Vilstrup; Abild .

 


return to main page

email